Tjek dit boliglån, men ikke på Erhvervsministeriets nye prisportal

Fredag, 27. januar 2017 | Boliglån

Boliglån Siden Tjek Boliglån har været flere år undervejs, men alligevel er den fyldt med fejlagtige og mangelfulde oplysninger.

Tjek Boliglån er navnet på Erhvervsministeriet og Finanstilsynet’s nye prisportal som gik i luften i starten af Januar 2017. Den har til hensigt at gøre det nemmere at sammenligne priser på boliglån. Men siden lanceringen er projektet mødt med massiv kritik. Som forbruger er der bedre alternativer til sammenligning af boliglån.

Siden Tjek Boliglån har været flere år undervejs, men alligevel er den fyldt med fejlagtige og mangelfulde oplysninger.

Det har nu fået Socialdemokratiets erhvervsordfører Thomas Jensen til at kalde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd om den nye prisportal, som han i øvrigt omtaler som “utjekket”, ifølge FinansWatch.

Forsideteksten lover ellers rigtig godt:

Tjek Boliglån giver dig indblik i priser på boliglån med 1. prioritets pant i fast ejendom, der er ydet af banker og realkreditinstitutter, og sammenligne institutternes prisniveauer. Tjek Boliglån kan hjælpe dig med at finde de institutter, der kan være relevante for dig at tage kontakt til, hvis du skal optage et nyt boliglån eller omlægge et eksisterende boliglån.

Men læser man pressemeddedelsen, begynder billedet at krakkelere:

Den nye prisportal vil tage højde for alle de udgifter, der er forbundet med at optage et lån – renten stiftelsesomkostninger, bidrag, gebyrer med videre.

Alle disse ekstra omkostninger er ikke at finde bland resultaterne på Tjek Boliglån. Men det bliver værre:

I første udgave af Tjek Boliglån indgår kun priser på lån ydet i oktober 2016. Det betyder, at der relativt få lån, og at nogle institutter ikke fremgår af alle låneeksempler, fordi de i perioden ikke har ydet over 25 lån. Fremover vil mængden af lån dog vokse og blive opdateret hvert kvartal.

Hvis priserne kun opdateres en gang i kvartalet vil resultaterne blive misvisende, hvis bankerne ændre priserne. Ved prisændringer vil der således gå mindst tre måneder før priserne bliver rettet.

Redaktionen på Rimelig.dk bifalder initiativet. Øget gennemsigtighed i et ellers uoverskueligt marked er positivt. Rimelig.dk er baseret på samme filosofi. Men resultatet er så ringe at det bør føre til selvrensagelse hos de ansvarlige.

Det virker som om ingen har taget et ansvar for at levere et solidt produkt og ingen har testet og givet brugbar kritik. Danskerne er kritiske forbrugere og dette produkt som er betalt af skattekroner er så ringe at det føles som en fornærmelse at bruge.


Skrevet af
Jacob Langvad Nilsson

Jacob skriver om penge og privatøkonomi, og tips til hvordan du at kan få mere for dine penge