Guide: 5 vigtige overvejelser inden du låner penge

Torsdag, 19. juli 2018 | Privatøkonomi

Guide til lån Overvejer du at optage et nyt så læs denne guide til de fem vigtigste overvejelser som du bør gøre dig forinden

Går du og overvejer at optage et nyt privatlån? Så er der mange faktorer som du bør tage hensyn til inden du låner penge – hvadenten det gælder et forbrugslån, et billån eller en anden type lån. Det er vigtigt, at du forbereder dig, inden du indhenter tilbud fra låneudbydere.

I denne guide vil vi gennemgå de vigtigste faktorer, som du bør overveje, inden du stifter ny gæld. Rimelig.dk anbefaler at du grundigt overvejer, om et nyt lån er den rigtige beslutning for dig og din privatøkonomi.

1. Vælg et lån, som passer til din økonomiske situation

Det første spørgsmål du bør stille dig selv er, om du overhovedet behøver et nyt lån. Hvad skal pengene bruges til? Er det absolut nødvendigt at købe det, som du vil låne pengene til?

Hvis det drejer sig om et hus eller en bil kan der være gode grunde til at handle nu. Men hvis pengene skal bruges til et forbrugsgode såsom en rejse eller en mobiltelefon, kan du spare mange penge ved at vente til du har råd til at købe den kontant.

At låne penge er ikke gratis. Bankerne tjener store penge på renter og gebyrer og de låner dig kun penge, hvis de føler sig sikre i at du vil være i stand til at betale lånet tilbage.

Så hvordan finder man et lån, som passer til ens økonomiske situation? Lad os kigge på din privatøkonomi.

Hvis du hver måned kun lige akkurat har råd til at betale dine faste udgifter som husleje, mad og andre leveomkostninger, så er der stor sandsynlighed for at du vil have svært ved at betale udgifterne til tilbagebetaling af lånet.

Du er muligvis bekendt med begrebet rådighedsbeløb. Det dækker over hvor mange penge du har til rådighed hver måned, når alle de faste udgifter er betalt, men indeholder ikke dine variable udgifter.

Man skeler mellem faste og variable udgifter. De faste udgifter er de regninger som skal betales hver måned. De variable udgifter dækker over alle de udgifter som ikke følger et fast mønster, som for eksempel dagligvareindkøb, tøj, cafébesøg, osv.

Spiir.dk

Du kan med fordel lave et budget, hvor du lister alle dine månedlige udgifter. I din online bank er der sikkert værktøjer (budgetskema) til dette. Derudover kan jeg anbefale en ny, danskudviklede mobilapp og website, Spiir, som kan gøre det for dig automatisk (jeg bruger den selv!). Spiir bruger posterne fra din netbank til at skabe overblik over din økonomi. Når du henter dem ind i Spiir, så kategoriseres størstedelen automatisk.

Når du kender dine månedlige indtægter og udgifter kan du vurdere, om der er plads i dit budget til at afdrage på et lån.

2. Reducer din månedlige udgifter

Med et overblik over din økonomi kan du hurtigt se, hvor pengene forsvinder hen. Måske opdager du at du bruger flere tusinde kroner på café latte og take-away mad hver måned.

Jeg har selv brugt Spiir til at kuglegrave mine månedlige udgifter og sparet hist og her. Det viser sig hurtigt at selv relativt små men regelmæssige udgifter hurtig løber op til en signifikant afskrivning, hver eneste måned.

Hvis du for eksempel betaler flere hundrede kroner for et stort mobilabonnement, som du ikke udnytter til fulde, så kan du med fordel nedgradere til et billigere mobilabonnement og nemt spare et par hundrede kroner om måneden. På den måde har du lige sparet 2.400 kr om året. Du kan starte med at sammenligne mobilabonnementer som passer til dit behov her.

Hvis du er medlem af en fagforening og a-kasse, kan du også undersøge, om der er penge at spare ved at skifte til et billigere alternativ med samme fordele. Du kan sammenligne a-kasser her. Ved at skifte til en billigere fagforening og a-kasse kan du også opnå årlig besparelse på flere tusinde kroner.

3. Stop unødvendigt forbrug

Det næste du kan undersøge er om du har dyre forbrugsvaner eller faste, månedlige udgifter som helt kan undgås. Hvis du for eksempel har tendens til at drikke rødvin til de fleste middagsmåltider, kan ændring af denne vane spare dig mange penge (og tømmermænd). Fem flasker vin om ugen kan hurtigt beløbe sig til 25.000 kr. om året(!). Prøv i stedet at reducere rødvinen til én aften om ugen.

Er du medlem af et fitness center som du ikke bruger, eller kan du spare penge ved at skifte til et billigere center? Dette er blot endnu et eksempel på et område, hvor du hurtigt kan spare mange penge.

4. Sammenlign markedet

Når du har gennemgået din privatøkonomi og fundet besparelser hist og her kan du nu overveje, om du skal spare op først, eller tage glæden på forskud med et forbrugslån. Rimelig.dk anbefaler, at du sparer op først og først køber, når du kan betale kontant.

Hvis du under din gennemgang af privatøkonomien har fundet besparelser på et par tusinde kroner om måneden, kan man godt argumentere for at disse penge kan bruges til afbetaling af et lån.

Nu er det tid til at sammenligne markedet for lån. Først skal du bestemme kategorien af lån, som du er i markedet for. Der er grundlæggende to typer lån: Dem, hvor du stiller sikkerhed i den ting som du køber (hus, bil, etc.), og de lån, hvor der ikke kan stilles sikkerhed (rejser, forbrugsgoder, etc.).

De lån, hvor du kan stille sikkerhed er typisk andelsboliglån, billån og har en lavere rente end lån uden sikkerhed, de såkaldte forbrugslån.

Uanset lånetypen anbefaler Rimelig.dk at du altid indhenter 5-10 lånetilbud fra forskellige udbydere inden du låner penge. På den måde har du et reelt sammenligningsgrundlag at gå ud fra. Husk at det koster ingenting at modtage et lånetilbud og online lån altid har en lovbestemt, 14-dages fortrydelsefrist.

Her er tre af de bedste forbrugslån lige nu, hvor du ikke skal stille sikkerhed (men du skal dokumentere indkomst, mv.):

5. Forbered din kreditvurdering

Uanset lånetypen vil der være krav til dokumentation af din privatøkonomi, som en del af bankens kreditvurdering.

De dokumenter som du skal forberede er: dokumentation på indkomst, dokumentation på den ting som du ønsker at bruge lånet på (medmindre det drejer sig om et forbrugslån), dokumentation på dit månedlige rådighedsbeløb (budgetskema).

Udover dokumentationen, vil banken foretage en række baggrundstjek på din økonomi. Du kan komme ud for at banken vil bede om adgang til din skattekonto gennem SKATs hjemmeside, så de kan danne sig totalt overblik over din økonomi. Her vil de kunne se alle dine gældsforpligtigelser, årsindkomst og andre nøgletal.

Bankerne er grundige, og der er ingen grund til at du ikke skal være det samme i din forberedelse til deres kreditvurdering.

BONUS:Tænk dig grundigt om!

Jeg har allerede nævnt det, men dette budskab tåler en gentagelse: Tænk dig rigtig godt om inden du låner penge. Det er ikke gratis penge ind på din konto. Det koster mange penge at låne penge. Du kan med stor fordel lære dig selv og øve dig i at spare pengene op først og kun derefter bruge dem ved at betale kontant.

Hvis du står på nippet til at optage et lån, men alligevel er interesseret i at blive bedre i at administrere din privatøkonomi, så læs denne bog: Rich Dad, Poor Dad af Robert Kiyosaki, og lad den blive din bible i din administration af penge fremadrettet.

Foto af Denys Nevozhai på Unsplash


Skrevet af
Jacob Langvad Nilsson

Jacob skriver om penge og privatøkonomi, og tips til hvordan du at kan få mere for dine penge