Her er Danmarks mest upopulære banker

Mandag, 5. december 2016 | Privatøkonomi

Elsker du heller ikke din bank? En god bank er en bank man har tillid til. En god bank giver kunden det indtryk at deres interesse er at hjælpe kunden — ikke at sælge de produkter de selv tjener mest på.

Jacob Langvad Nilsson

Jacob skriver om penge og privatøkonomi, og tips til hvordan du at kan få mere for dine penge

Følg Jacob

I fremtiden bliver bankers betydning i vores liv mindre. De spår fremtidsforskere og teknologieksperter. Nye teknologier som kunstig intelligens, blockchain, digitale valuta og crowdlending vil bane vejen for en revolution i den finansielle sektor.

Vi som privatforbrugere vil i fremtiden få en vifte af alternativer til de traditionelle banker.

Et berømt citat science fiction forfatteren William Gibson lyder: “Fremtiden er her allerede – den er bare ikke ligeligt fordelt”.

Så indtil fremtiden ankommer til dagens Danmark, må vi give os til takke med de traditionelle banker vi har.

Hvad er en god bank?

For langt størstedelen af danskere, udgør den traditionelle bank stadig hjørnestenen i vores økonomiske virkelighed of hverdag. Det er her vi har vores udlån, vores lønkonti, og vores opsparing.

En god bank er en bank man har tillid til. En god bank giver kunden det indtryk at deres interesse er at hjælpe kunden — ikke at sælge de produkter de selv tjener mest på.

Et godt forhold til vores bank spiller en stor rolle i vores liv og trivsel. Det er et vigtigt fundament for vores følelse af tryghed, og derved livskvalitet.

Hvad er en dårlig bank?

En dårlig bank er en bank man ikke har tillid til. Tilliden kan brydes på mange måder. For eksempel hvis bankrådgiveren giver dårlig service; hvis man får en ny bankrådgiver hver gang man henvender sig til banken; hvis banken er anklaget for at være involveret i sager om skattely og hvidvask af penge; hvis banken investerer penge i projekter som er skadelige for miljøet; hvis banken sender mærkelige spørgeskemaer ud til deres kunder; hvis banken forhøjer deres gebyrer uden varsel; hvis banken fremstår arrogant og fjern fra deres kunders virkelighed.

Der er mange muligheder for at give en dårlig kundeoplevelse. De fem banker på listen nedenfor klarer sig godt på flere af disse områder.

En bank som udskiftelig service

De fleste er vel beviste om ikke banken er en forretning der skal tjene penge. Bankerne tjener penge på at sælge produkter til kunderne. Banken får kunder ved at yde en god service.

I gamle dage havde man det samme job gennem hele livet og man havde den samme bank i ligeså lang tid. Jeg tror man havde mere tillid til bankerne i gamle dage.

I dag er vi i stigende grad blevet kritiske forbrugere og vi kan shoppe rundt efter den bedste service som det passer os. Sammenligningsportaler som Rimelig.dk gør det muligt at gennemskue og sammenligne markedet for finansielle produkter, herunder banker. Du er ikke længere bundet til den samme bank gennem hele livet.

Danmarks fem mest upopulære banker (ifølge TrustPilot)

Vi har gennemgået kundeanmeldelser af de danske banker på TrustPilot. Her er de fem værste banker ifølge anmeldelserne.

Pengeinstitut TrustScore Anmeldelser TrustPilot Hjemmeside
Nykredit Bank 0,6 662 Læs nykredit.dk
Nordea Bank 1,7 1.176 Læs nordea.dk
Lån & Spar Bank 2.8 220 Læs lsb.dk
Jyske Bank 3,5 362 Læs jyskebank.dk
Den Jyske Sparekasse 3,5 24 Læs djs.dk

Kilde: TrustPilot, mv. Tallene er indhentet primo december 2016. Du kan finde listen over samtlige banker anmeldt på TrustPilot.

Danmarks mest upopulære bank for private

Vinderen af den tvivlsomme ære er Nykredit. Hele 72,5% af de 663 anmeldelser på TrustPilot er 1-stjernet. Så hvad er det Nykredit er så gode til at gøre dårligt? En gennemlæsning af anmeldelserne er ikke for sarte sjæle.

“Forfærdelig service. ALDRIG NOGENSINDE har jeg fået en så dårlig behandling som i den bank.” —Jannie

“Gebyr skruen uden ende… Vi havde netop optaget vores lån i vores nye lejlighed på Østerbro og fået tilbud på realkreditlån fra Nykredit. Da lånet skulle udbetales og hjemtages af vores bank, viste det sig, at Nykredit i mellemtiden havde “hævet” deres bidrag til stort set det dobbelte, altså ekstra nettoomkostninger for os. Dette absolut uden at vi havde fået besked om det. Nykredit har bare forholdt sig passivt. Det er ikke i orden og det er bondefangeri af værste skuffe. Nu er man så låst fast til dette sted indtil næste gang lånet skal rentetilpasses. Det er ikke til at tro, at det kan ske i Danmark.” —Peter

Læs alle anmeldelserne på TrustPilot.

Til Nykredit og de andre bankers forsvar skriver de fleste kunder først en anmeldelse, når noget er gået galt. En tilfreds kunde er mindre tilbøjelig til at skrive en positiv anmeldelse end end kunde som føler sig uretfærdigt behandlet.

Har du positive eller negative erfaringer med banker? Så vil vi gerne høre fra dig. Debatten forsætter på vores Facebook side.

Foto: Helloquence