Betaler du for meget for dit mobilabonnement?

Tirsdag, 21. marts 2017 | Mobilabonnement, Nyheder

Stoler du på denne mand? Er det en gratis service, en konkurrence, eller et lidt for smart reklametiltag?

Jacob Langvad Nilsson

Jacob skriver om penge og privatøkonomi, og tips til hvordan du at kan få mere for dine penge

Følg Jacob

Mobilselskabet 3 har lanceret en ny kampagne hvor du kan tjekke om du betaler for meget for dit mobilabonnement.

Tilbuddet gælder kun kunder hos 3 og går ud på at de analyserer det faktiske forbrug over de seneste tre måneder. Hvis de eksisterende mobilabonnement ikke er optimalt i forhold til forbruget, vil man modtage en email med detaljerne herom. Det er gratis at skifte abonnement hos 3.

Du kan læse mere om tiltaget på 3’s hjemmeside.

Det mener Rimelig.dk

Da vi først hørte om dette nye tiltag lød det som endnu et opfindsomt reklamestunt som skulle lokke flere kunder i butikken. På deres hjemmeside er det imidletidigt uklart hvorvidt dette er et tilbud udelukkende for eksisterende kunder eller om det er et tilbud for mobilkunder som i dag bruger et andet mobilselskab end 3.

Grunden til at vi er forviret er at på siden står der at det er et tilbud for eksisterende kunder og at man kan “finde Abonnementstjek i selvbetjeningen “Mit 3″”.

På siden er der også en reklamefilm hvor der bliver skrevet: “Vil du have dit abonnementstjek direkte i indbakken? Så skal du bare skrive dig op nedenfor”

Det viser sig samtidigt at være en konkurrence. Man skal indtaste både navn, email og telefonnummer.

Der bliver skrevet med småt: “Ved tilmelding, siger du ja til løbende at modtage abonnementstjek og blive holdt opdateret med nyheder, inspiration til produkter og tjenester samt konkurrencer fra 3. Kommunikationen kan vedrøre dit abonnement eller andre services og produkter, som 3 tilbyder. Du kan kontaktes via mail, sms/mms, telefon og sociale medier.”

Vi synes det er uklart hvad man skriver sig op til, og det lugter af vildledning: i stedet for et abonnementstjek vil man blive forfulgt af telemarketing. Er der en analyse eller en konkurrence? Det er uklart. Derfor anbefaler vi at du undlader at skrive dig op til dette tjek/konkurrence.

Hvis du er eksisterende 3 kunde så er der selvfølgelig ingen problemer i at melde sig til denne service.

Hvis du vil undersøge om du har det bedste abonnement, bør du i stedet se vores liste over mobilabonnementer i Danmark.